Om stavning af fremmede, især engelske, ord i dansk

AV JØRGEN SCHACK

De overordnede principper for dansk retskrivning er fastlagt i en over 100 år gammel bekendtgørelse, nemlig Kirke- og Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om Retskrivningen af 27.2.1892, som endnu i dag udgør det principielle grundlag for dansk retskrivning, herunder stavningen af fremmedord. 1892-bekendtgørelsens meget detaljerede afsnit om «fremmede Ords Skrivemaade» afsluttes med følgende almene princip:

Fremmede Ord, der ere fuldt optagne og indgaaede i Sproget og i Udtalen have tabt de fremmede Lyde, skrives efter Sprogets almindelige Regler: Ansjos, Kaptajn, Kontor, Løjtnant, nervøs, Tempel, Ur, Trone.

De retskrivningsordbøger der er kommet efter bekendtgørelsen, har efterlevet dette princip, og det var da også det der førte til valgfri former som byste, kamuflage, krem, majonæse og resurse (ved siden af buste, camouflage, creme, mayonnaise og ressource) i Retskrivningsordbogen af 1986. Det er ikke tilfældigt at de nævnte eksempler på fordanskning alle vedrører ord fra fransk. Tilsvarende nyere eksempler på fordanskning af ord fra engelsk er forholdsvis sjældne.

Retskrivningsordbogen af 1986 har dog enkelte, fx handikap, takle og tjekke (ved siden af handicap, tackle og checke). Den kommende udgave af Retskrivningsordbogen har vistnok kun ét eksempel på fordanskning af ord fra engelsk, nemlig nørd (af nerd), og indeholder endda et par eksempler på "reanglificering", nemlig cricket (ved siden af kricket) og scanne (ved siden af skanne).

Den væsentligste årsag til forskellen i behandlingen af ord fra henholdsvis fransk og engelsk er at bekendtgørelsen fra 1892 giver meget detaljerede regler for skrivemåden af lån fra fransk, som var talrige på det tidspunkt, men kun meget sparsomme regler for lån fra engelsk, som endnu ved slutningen af århundredskiftet var forholdsvis fåtallige. 1892-bekendtgørelsen har af gode grunde ikke kunnet tage højde for den omfattende import af engelske ord der begyndte efter slutningen af anden verdenskrig, og det har betydet at engelske lån med få undtagelser har fået lov til at beholde deres oprindelige skrivemåde.

Tiden er således forlængst løbet fra den gamle bekendtgørelse, og den afløses formentlig inden længe af en ny bekendtgørelse, der i modsætning til den gamle ikke går i detaljer med enkelte retskrivningsspørgsmål, men blot afstikker de mere overordnede rammer for retskrivningen. Hvis den ny bekendtgørelse gennemføres, vil det blot betyde en cementering af den praksis som har været fulgt i årtier, og det vil for de engelske låns vedkommende betyde at de skrives som på engelsk. Fordanskning kan dog finde sted hvis den har støtte i sprogbrugen, sådan som det er tilfældet med nørd i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen.

 

-- Jørgen Schack er forskar ved Dansk Sprognævn.

Del denne siden

Del på Facebook Del på Twitter